Klubben ACK

Velkommen til ACK, Aarhus Curling Klub

Aarhus Curling Klub  forkortet ACK er en åben klub med et klart sigte på at skabe et dynamisk og udviklende miljø med unikt fokus på social samvær og glæden ved at forbedre sig til curling i samspil med andre mennesker. Curling kan i modsætning til mange andre sportsgrene spilles af praktisk talt alle, og her er et unikt fokus på sociale aspekter og holdsamarbejde. Klubben er placeret i Aarhus Skøjtehal, Gøteborg Allé nr. 9. Vi spiller om søndagen fra kl. 18.40 til 20.30 og flere lørdage om aftenen henover sæsonen. Du kan finde al information om Aarhus Skøjtehal her.

Alle er meget velkomne til at komme og spille med os i Aarhus Skøjtehal. Vi anbefaler at melde sig til et af introkurserne som foregår med andre nybegyndere for at få det største udbyttet. Henover året byder vi på masser af spil til træningsaftenerne både lørdage og søndage, weekendturneringer rundt om i landet, firmaarrangementer og polterabends, logeaftener, åbent hus og endags-events med blandt andet Jysk Fynsk Mesterskab, så der altid er noget at se frem til uanset hvad man er mest bidt af. Efter træning er der altid mulig for masser af selskabelighed i klublokalet, hvor cafeteriet altid sørger for lidt tilbehør. Alle er mere end velkomne i klubben.

Curlingspillerne ACK i Aarhus Skøjtehal

Oplev højdepunkter fra i ACK’s historie i Aarhus Skøjtehal siden 1998

Her på siden kan klubbens historie opleves/genopleves, såvel den gamle klub, som den nuværendes historie.

Har du dokumenter, artikler eller billeder, som du synes hører hjemme her, så kontakt webmasteren via mail webmaster@aarhuscurlingklub.dk

Nogen gange kan det være spændende at gå på opdagelse i den gamle digitale verden. Derfor kan du finde klubbens gamle hjemmeside lige her http://www.aarhuscurlingklub.dk/arkiv/. Her kan du opleve mange begivenheder fra klubbens historie både i og udenfor Aarhus Skøjtehal samt lidt morsomme curlingtegninger som tidligere har prydet denne hjemmeside. 

Vores privatlivspolitik

Vi tager vores ansvar vedrørende dit privatliv og vores forpligtelser under GDPR lovgivningen alvorligt. Derfor har vi en GDPR politik som sætter rammerne om klubbens arbejde med dit data – uanset om du er medlem, frivillig, instruktør eller blot besøger os ifbm. et firmaarrangement.

Du kan læse hele vores politik her

For at sikre at vores privatlivspolitik overholder de gældende regler på området støtter vi os til ‘Center for Frivilligt Socialt Arbejde’