Aarhus Curling Klub tildelt støtte fra Aarhus Idrætsfond

Aarhus Curling Klub tildelt støtte fra Aarhus Idrætsfond

Den 9. november modtog Aarhus Curling Klub en tildeling fra Aarhus Idrætsfond på 30.000 kr. til indkøb af udstyr. Formålet er at højne kvalitenten af træningsforholdene i klubben.

Tildelingen skal specifikt benyttes til klubsko, klubkoste samt nye hacks, således at nye medlemmer kan opleve klubben fra sin bedste side når de besøger klubben. Håbet med dette er at projektet kan understøtte medlemstilgangen i klubben således klubben fremadrettet kan vokse endnu mere.

Skoene og kostene skal benyttes i forbindelse med Curling Kick-off konceptet. Dette koncept er udviklet på baggrund af ét projekt fra Curling Canada og i samarbejde med Dansk Curling Forbund er tilpasset til danske forhold og til Aarhus Curling Klub specifikt.
Aarhus Curling Klub har sagt ja til at være del af pilotprojektet omkring Curling Kick-off. Derfor er tildelingen fra Aarhus Idrætsfond er derfor enormt vigtig for at kunne sikre de absolut bedste resultater af projektet.
Læs mere om Curling Kick-off her

Vi takker mange gange for tildelingen.