Åbent hus

 

Forsiden:

Generelt

Supplerende regler

Regler for figurspil

Regler for mixdouble

Regler for figurspil

En figurspilserie består af otte opgaver. Hver opgave skal spilles fire gange. I en serie spiller hver spiller altså 32 sten. Afhængigt af hvordan opgaven løses får spilleren 0-3 point for hver sten. Max-point for en serie er altså 3x32= 96 point.

1. Take-out
En sten placeres på tee. Stenen skal slås helt ud af huset.
Hvis den spillede sten også ender uden for huset får man 3 point.
Hvis den spillende sten bliver indenfor den yderste cirkel får man 2 point.
Hvis den spillende sten bliver i den mellemste cirkel får man 1 point.
Hvis den spillende sten bliver i den inderste cirkel får man 0 point.



2. Gardering
En sten placeres på tee.
Hvis den spillende sten lander mellem hoglinien og tværlinien 2,44 m fra tee og samtidig tangerer midterlinie får man 3 point.
Hvis den spillende sten lander mellem hoglinien og tværlinien 2,44 m fra tee og samtidig tangerer en af linierne på siden af midterlinien (15,5 cm fra) fås 2 point
Hvis den spillende sten tangerer midterlinien uden at ramme stenen i huset fås 2 point.
Hvis den spillende sten tangerer en af linierne på siden af midterlinien uden at ramme stenen i huset fås 1 point


3. Take out og rul ind
En sten placeres på position 3. Stenen skal slås helt ud af huset.
Hvis den spillede sten tangerer den inderste cirkel får man 3 point.
Hvis den spillede sten tangerer den mellemste cirkel får man 2 point.
Hvis den spillede sten tangerer den yderste cirkel får man 1 point.


4. Indlæg
Hvis den spillede sten tangerer den inderste cirkel får man 3 point.
Hvis den spillede sten tangerer den mellemste cirkel får man 2 point.
Hvis den spillede sten tangerer den yderste cirkel får man 1 point.



5. Rejs
En sten placeres på position 5.
Hvis spilleren rejser stenen ind i huset får man point som i opgave 3 og 4.



6. Take out af garderet sten
En sten placeres på position 6. En sten placeres på tee.
Spillesten skal, uden at røre garden, slå stenen på tee ud af huset.
Hvis spillerens sten bliver i huset får man point som i opgave 3 og 4.



7. Indlæg gennem port
To sten placeres på position 5 og 7.
Hvis spillestenen passerer gennem porten uden at røre nogle af stenene og bliver i huset får man point som i opgave 3 og 4.



8. Split
En sten placeres på position 8.
For at få point skal spillestenen ramme den placerede sten.
Hvis begge sten bliver i huset får man 3 point.
Hvis kun den spillede sten bliver i huset får man 2 point.
Hvis kun den placerede sten bliver i huset får man 1 point.



9. Ekstraspil
Hvis flere spillere er lige efter de 8 figurer spiller hver spiller 4 sten som indlæg. Der gives point efter følgende regler.
5 point hvis stenen dækker tee-punktet
4 point hvis stenen rører 1-fods-cirklen
3 point hvis stenen rører 4-fods-cirklen
2 point hvis stenen rører 8-fods-cirklen
1 point hvis stenen rører 12-fods-cirklen